Der er nu gået to år med krig i Ukraine og dermed i Europa. En krig som Rusland indledte som følge af Putins ønske om at genskabe Sovjetunionens storhed.
En krig som Putin havde regnet med ville være overstået på
få dage, højst uger. Der er nu gået rigtig mange uger - som nævnt hele to år.
Putin havde forregnet sig, for Ukraines indbyggere elsker
deres land og var villige til at kæmpe for at bevare det. Det har kostet dyrt,
både i form af tab af måske mere end 100.000 ukrainske soldater, mange tusinde
civile borgere og også total ødelæggelse af mange byer, landsbyer, bevaringsværdige
bygninger, kulturinstitutioner, infrastruktur, landbrugs- og naturarealer og
meget, meget mere.
Så er det jeg kommer til at tænke på: Hvor meget elsker danskerne deres land? Hvad vil danskerne gøre
når krigen kommer til Danmark? Hvor mange er villige til at forsvare vores
fædreland på samme måde som ukrainerne med alle de savn og frygtelige hændelser
det medfører? Vi ved jo, at der er mange der siger, at Ukraine skal slutte fred
med Rusland og afgive store dele af deres land. Skal Danmark i givet fald,
afgive Sjælland og Fyn?
Jeg tror, at så mange som har mulighed for det og råd til
det, vil flygte hurtigst muligt ud af landet. De resterende vil sætte sig ned
og vente på, at vi får hjælp fra vores NATO-partnere. Og det gør vi
forhåbentlig også, men indtil de kommer, er det meste af Danmark, og nok især
de største byer jævnet med jorden.
Jeg tror ikke på, at det danske forsvar er klar til at tage
kampen op.
Jeg har dog stor tiltro til, at Flyvevåbnet er klar og kan
sende kampfly i luften til at forsvare landet mod indkommende fly og missiler,
men antallet af fly vi har, er ikke overvældende.
Om Søværnet hører vi gang på gang, at deres skibe ikke har
mulighed for at forsvare sig og nogle er ude for at afvise angreb på
handelsskibe.
Landstyrkerne har jeg heller ikke den helt store fidus til.
Med den få måneder korte værnepligtstid og de kun cirka 5.000 mand der
indkaldes ved hver session tror jeg ikke på hverken evner eller villighed til
at stille op. De 4-5.000 veteraner, der i tidens løb har været udsendt til
konflikter i udlandet er de eneste der ved hvad krig er og er villige til at kæmpe.
Mange af dem er dog l a n g t oppe i
årene, og næppe egnede til endnu en kamp.
Ud over Flyvevåbnet har jeg også tillid til at Jægerkorpset
og Frømandskorpset er klar på opgaven. De er begge relativ små professionelle
enheder der kan indsættes i specielle situationer.
Jeg er også meget skeptisk med hensyn til civilbefolkningens
tilgang når krigen kommer. Som nævnt tror jeg at mange flygter ud af landet, også
våbenføre mænd og kvinder. Resten går i panik, når deres mobiltelefon ikke
virke mere. De kan ikke komme i kontakt med familien, de kan ikke hæve/bruge
penge, de kan ikke spille wordfeud og de kan ikke genoplade mobilen. Deres
højeste prioritet er at få gær nok. De har ikke tænkt på, hvad der er det
vigtigste at få med ud af huset/lejligheden inden den bliver bombet.
Og hvis Danmark bliver angrebet under en fodboldlandskamp,
så er der nok 90% der overhovedet ikke er interesseret og bliver irriteret over
at blive afbrudt.
